Tjoerebe histovrijem damtedh juktie daam tïjjem guarkedh
- Tïjjeraajroe saemien reaktaj bïjre (Guvvie: Åge Hojem, NTNU Vitenskapsmuseet)
Snøfrid Svåsedatter
«Gosse dohkoe bööti, Snøfrid, Svåsen nïejte, tjuedtjieli. Dïhte lij dïhte faavroehkommes gujne maam meehti vuejnedh. Dïhte gaeriem dïeves voelegistie gånkese vedti, mij gaajhkem veelti jïh Snøfriden gïetem aaj. Dallah ov-goh baahkes dålle altese kråahpen sïjse bööti, jïh dïhte sïjhti gujnine åeredh dallatjinie seamma iehkeden. Men Svåse jeehti Snøfrid idtji dam sïjhth jis idtji gånka dejnie faelhkiedi jïh dejnie pruvri laaken mietie. Dellie gånka Snøfridine faelhkiedi jïh dejnie pruvri jïh dam dan tjarki eehtsi guktie sov rïjhkem jïh sov gånkan dïedth nåakelaakan gorredi.» (Gærjeste Snorre)
GUVVIE: Motijve saemiegujnem Snøfrid Svåsedatter vuesehte mij voelegem Harald Hårfagrese gåassohte gånkagaertienisnie Tofte, vaerien lïhke Dovre. (Påastemïerhketjiehpiedæjja: Sverre Morken. (C): Posten Norge)
Harald Hårfagre (860 – 930) pruvremem nuhtji sov faamoem gorredidh dejnie ovmessie dajvine laantesne. Guktie gyhtjelasse lea, man dajven bijjelen Harald Hårfagre faamoem åadtjoeji gosse saemien gujnine pruvri?
Daate soptsese gieriesvoeten bïjre lea akten båeries histovrijegærjan sïjse veevesovveme? Jallh soptsese dan norrønen jïh saemien åålmegen bïjre mah joeledslaakan sjïehtedimmien bïjre seamadieh mij konsekvensh rïjhkepolitihkese åådtje? Nöörje ij lij tjöönghkesovveme åvtelen aaj saemien eatneme lij meatan vaaltasovveme jïh vihtiestamme pruvremen tjïrrh.
Mijjen guhkiebasse soptsesen gaavhtan dïhte vihkielommes lea Snorre vuesehte saemieh daejnie dajvine hööllestin eevre bååstede vijkingetïjjen.
Saemien årrojh, seammalaakan goh jeatjah årrojh, aktene tjïeltesne årroeh.
Goh almetjeveeljeme jïh lïhtsege tjïelteståvrosne dellie dïedtem åtna saemien ïedtjh gorredidh. Ij goh unnemes daate faamosne dejtie tjïeltide gusnie saemieh årroeh.
Trööndelagesne vihkeles saemien ïedtjh dejnie jeanatjommes tjïeltine. Goh saemien årrojh tjïeltesne, jallh tjïeltesne vihkeles areaalh saemien jieliemasse (båatsoe).
Tjïelth leah dïhte stoerre dïenesjefaalehtæjja laanten årroejidie – gïerhkemistie kroeptese.
Trööndelagen fylhkentjïelte jïh tjïelth Snåase, Raarvihke jïh Røros aktem sjïere dïedtem utnieh. Dah leah gidtjh reeremedajve saemien gïelese. Læjhkan gaajhkh tjïelth tjuerieh viehkiehtidh guktie saemiej reaktah gorresuvvieh.
Sïjhtebe maaje åenehkslaakan histovrijem daan beajjetje njoelkedasside soptsestidh, jïh nænnoestimmiej bïjre mah leah saemien reaktide ektiedamme.
Daennie soptsesisnie aaj tjïelti jïh Fylhkenålman råållah tjïelkestibie.
Lappekodisillen - 1751
Guvvie: Nils Thomasson - Jamtlis fotosamlingar
Lappekodisillen akte lissietjaatsege raastetraktaatese (Strømstadtraktaate) Sveerjen(/Såevmie) jïh Danmarhke)/Nöörjen gaskem golken 2. biejjeste 1751.
Jeenjesh leah tjaatsegem åtneme goh saemiej «Magna Carta». Daesnie sïejhme saemien reaktah vihteste, v. «saemien provhken mietie».
§ 10.
Saasom Lapperne behøve begge Rigers Land, skal det efter gammel Sædvane være dennem tilladt, Høst og Vaar, at flytte med deres Rehn-Hiorder over Grendsen ind i det andet Rige. Og herefter som tilforn, lige med Landets Undersaatter, undtagen paa saadanne Steder, som her neden meldes, at betiene sig af Land og Strand til Underholdning for deres Dyr og sig selv, da de venligen skal imodtages, beskyttes og hielpes til Rette, endogsaa udi Krigs-Tider, hvilke udi Lappe-Væsenet aldeles ingen Forandring skal giøre; Og allermindst skulde de fremmede Lapper blive exponerede for Plyndring eller nogen Slags Tvang og Overvold, som Krigs-Tider medbringe, men altid blive som egne Undersaatter anseede og haandhævede paa hvilken Side de sig da som fremmede opholde.
Lappekodisillen Lappekodisillen lea dan reaktan bïjre saemieh utnin bovtsigujmie gïehtelidh staateraasti dåaresth. Fåantoe lij dïhte mij sjugniehtovvi mænngan Sveerje dam stoerre noerhtelaanti dåaroem teehpi.
Gåabpegh staath tuhtjin lij vihkeles staateårrojereaktah saemide vedtedh aktene laantesne, olles dah staatehts sjïdth jallh staateårroejinie sjïdtin dovne Nöörjesne jïh Sveerjesne.
Lappekodisillen åtnoereaktam jallh eekereaktam vihtiesti jïh stuvri? Dan bïjre maehtehtjh eah leah sïemes, men nov lea seekere ij lij naan jeatjebh mah meehtin jiehtedh dej lij eekereakta raastedajvine. Ij akt maehtieh traktaatem Nöörjen jïh Sveerjen gaskem guarkedh goh latjkoe juekemen bïjre privaaterïekteles eekeste. Jeatjah baakoejgujmie, Lappekodisille ij maam gænnah jiehtieh man vijries saemien reaktah lin, men ij leah mij akt mij heerrede vïenhtedh lissine såemies ektie åtnoereaktide aaj akte individuelle eekereakta gååvnesi. (NOU 2007:13)
Kodisille lij faamosne goh ållesth jïh aajnehke reaktavåarome dan raastendåaresth båatsose goske Felleslappeloven bööti 1883 . Lissine laakese Felleslappeloven, Karlstad-konvensjovne bööti 1905. Mænngan Felleslappeloven jïh konvensjovne lin faamosne orreme, Nöörjen-sveerjen bovtsegåatomekonvensjovne bööti 1919 jïh mænngan konvensjovneste jaepeste 1972. Dïhte lij faamosne 2002 raajan, jïh guhkiedamme jaapan 2005. Gosse idtjin orre konvensjovnen bïjre seamedh, svïenskh nyöjhkin dam orresistie guhkiedidh, jïh Lappekodisille vihth dïhte almetjerïekteles stuvrehtimmie sjïdti dehtie raastendåaresth båatsoste.
Lissine Bovtsegåatomekonvensjovnese jaepeste 1972 Nöörjen bielesne, aaj Båatsoelaake jaepeste 1972 lissine bööti. Daate laake, såemies jarkelimmiejgujmie, jåerhkieji goh sisnjelds nöörjen laake sveerjen bovtsegåatomen bïjre nöörjen dajvesne (Raastebovtsegåatomelaake).
Guvvie: Nils Thomasson - Jamtlis fotosamlingar
Vuajnoeh jorkesin 1800-låhkoen galhkuvisnie
Jïllemesreaktadåapmoe jaepeste 1862
"Allerede det historiske Forhold mellom Lapperne som de oprindelige Beboere af Landet og de indvandrede norske Eiendomsbesiddere tilsiger, at man maa opretholde og beskytte den Brugsret, som hine selv efter Okkupationen fra de Sidstnævntes Side ere vedblevne at udøve over den tidligere herreløse Grund. Herfor kan ogsaa paaberaabes Lovens Grundsætninger og Hævd paa Brug."
(Rt. 1862 s. 654)
Jïllemesreaktadåapmoe 1892
«…Paul Johnsen paastår, at Lapperne i disse Egne ere de oprindelige Beboere, der af Nordmændene trænges tilbage. Forholdet er imidlertid det modsatte. Af en Afhandling av Professor Yngvar Nielsen om Lappernes Fremrykning mod Syd i Trondhjems Stift og Hedemarkens Amt fremgaar det nemlig, at Lapperne paa sin Fremtrengen sydover i Norge i Aaret 1742 endnu ikke havde slaaet seg ned her. Bøndernes Sæterdrift og slaattemarker i disse Fjeldstrekninger ere selvfølgelig langt ældre..». (RT. 1892)
Ektie dïedte skaaran åvteste - «Akte gaajhkesi åvteste, gaajhkesh akten åvteste»
Guvvie: Kjell Kippe
Felleslappeloven jaepeste 1883
Felleslappeloven illedahkine bööti stoerre ræjhtoej gaavhtan gaskem sveerjen båatsoe jïh nöörjen heajmeneårrojh, joekoen Romsesne. Krïevenasse nöörjen bieleste stuvrehtimmien bïjre. Sveerjen saemiej gåatomereakta Nöörjesne gaertjiedamme sjïdti boelhkese suehpeden-skïereden. Naemhtie Felleslappeloven sijjeste bööti Lappekodisillese jaepeste 1751.
Lissine Felleslappeloven daah golme åejvietsiehkieh utni:
- Juekeme båatsoesïjtine
- Bïeljelimmiedïedte gosse bovtsine raasten rastah bööti
- Ektie dïedte gaajhki skaaraj åvteste bovtse sïjten sisnjelen darjoeji, gosse aajhtere lij ovnohkens.
Laake lij faamosne åarjene jïh ajve raastedajvine Sveerjen vööste – aalkoelisnie.
Trööndelagesne krïevenasse tröönderen stoerredigkietjirkijijstie bööti abpe båatsoedajve tjoeri båatsoesïjtine juakasovvedh. Daate bööti 1894.
Fremrykkingsteorien - "Fake news" 1891
Guvvie: Åge Hojem - NTNU Vitenskapsmuseet
Nasjovnebigkemen aajmosne dovne reaktasuerkie (v. åvtene) jïh staaten reereme daam «saerniem» hijvenlaakan feerhmin.
Daate jarkelimmie fearadimmeste stoerre ulmiem åadtjoeji guktie nöörjen staaten jïh nöörjen almetji vuajnoe lij saemide jïh saemiej reaktide abpe mubpien tjuetiejaepien. Raaktan eevre 1980-låhkoen raajan.
Tjaalegisnie jaepeste 1891 geograafe Yngvar Nielsen vihtiesti saemien sijjienommh, gaelmiesijjieh jïh sjïeledimmiesijjieh vaerine fååtesin Nååmesjevuemien åerjielisnie, mearan båantaj baelie lij hijvenlaakan vihtiestamme, dovne tjaaleldh jïh arkeologeles. Jeatjah baakoejgujmie: båantah lin daesnie voestegh!
GUVVIE: Yngvar Nielsen guvvievaeltiejistie Frederik Klem. Falt i det fri (Public domain)
Nielsen lij historihkere jïh geograafe. 1877 åvtehkinie sjïdti Universiteeten etnograafeles museumasse Kristianiesne.
Jaepien 1889 Nielsen byögkeles stipendem åadtjoeji juktie saemien årroejidie goerehtidh raasten mietie Sveerjen vööste Nååmesjevuemeste noerhtene jïh åarjese Femunden vööste.
Nielsen sov teorijem bæjhkoehti mij gohtjesåvva «fremrykkingsteorien», jaepien 1891; Saemieh lin easkah dajvide båateme Nååmesjevuemien åerjielisnie 1600 – 1700-låhkoen.
Karlstadkonvensjovne 1905
Guvvie: Ovnohknes almetje, aajhtere Oslo Museum, gååvnese daesnie CC BY 3.0 NO.
Nöörjen jïh sveerjen saadthalmetjh tjåanghkenamme rååresjæmman Karlstadesne 1905.
Rååresjimmine Sveerjen jïh Nöörjen gaskem 1905, gyhtjelasse, mij gohtjesovvi «Lappespørsmålet» lij akte dejstie geervemes aamhtesijstie. Ajve tsiehkie dejtie nöörjen raastebåarkenidie lij geervebe.
Dïhte uvtemesth nöörjen vuajnoe lij Lappekodisillem hiejhtedh, raastem steegkedh jïh båatsoesaemiej raastendåaresth båatsoem nåhkehtidh.
Svïenskh dam vuastalin, men seamadin låhkoem sveerjen bovtsijste giehpiedidh mah meehtin nöörjen bielesne gåatodh.
Rååresjimmesne idtji tjåanghkoegærjam tjaelieh, men akte tjaelije fïereguhtede bieleste notaath veelti. Daate sitaate jïjnjem jeahta dan nöörjen fearadimmien bïjre:
«De humanitære hensyn betraktede ikke vi fra samme synspunkt som de svenske delegerede. Troede ikke, at humanitet tilsagde at man ved kunstige midler søgte at holde liv i et nomadefolks levevis, der ikke kunde forenes med udviklingen. Ansaa det som rigtigere ved human lovgivning at tvinge disse folk over til som fastboende at føre et andet levevis.»
Lahtese Benjamin Vogteste, tjaaleme tjaeliejistie Urby. (Gaaltije: Nasjonalbibliotektet).
Sjïdtije jïjtjevoerkesvoete
Saemietjåanghkoe Metodistegærhkosne Tråantesne goeven 6. – 9. b. lij dïhte voestes saemien rïjhketjåanghkoe.
(Guvvie: Saemien Sijten guvvievåarhkoe, Schrøderarkivet/ Sverresborg)
Tjåanghkoen daatoe lea våaromem bïejeme saemiej åålmegebeajjan. Elsa Laula Renberg (1877-1931) Helgelaanteste jïh Daniel Mortenson (1850-1924) Røroste/Elgåeste ligan vihkeles almetjh tjåanghkosne.
Tjåanghkoe aktem jïjtse båatsoemoenehtsem veelji mij mænngan raeriestimmiem orre båatsoelaakese böökti, daate raeriestimmie dam minngemosth laakehammoedimmiem 1919 baajnehti.
Dïhte mubpie åejvieaamhtese tjåanghkosne lij krïevenasse jïjtse saemien skuvlen bïjre, jïh maanah tjoerin saemien gïeleööhpehtimmiem jïh ööhpehtimmiem saemiengïelesne åadtjodh.
Tråante 2017 lij akte stoerre heevehtimmie dehtie voestes saemien rïjhketjåanghkoste Tråantesne 1917 jïh dehtie gæmhposte demokratijen, rïektesvoeten jïh gellievoeten åvteste mij lij ryöhkeme 100 jaepieh.
Ulmie Tråante 2017-heevehtimmine lij daajroem saemiej, saemien kultuvren, jielemen jïh histovrijen bïjre buektedh aktene 100-jaepienperspektijvesne.
Dejnie staatine gusnie etnihkeles, religijööse jallh gïeleldh unnebelåhkoeh gååvnesieh, eah edtjh dah, mah dagkerh unnebelåhkojde govlesuvvieh, reaktam nyöjhkesovvedh, mubpiej lïhtsegigujmie ektine sijjen dåehkeste, jïjtsh kultuvrem utnedh, sov religijovnese jaehkedh jïh dejnie gïehtelidh, jallh jïjtsh gïelem nuhtjedh.
EN:n konvensjoven sivijle jïh politihkeles reaktaj bïjre art.27.
Gaajhkh gyhtjelassh saemien reaktaj bïjre dejpeli lin båatsoereaktese ektiedamme. Alta-aamhtesisnie akte stuerebe perspektijve digkiedimmien sïjse bööti; sïejhme saemien reaktah goh aalkoealmetjh.
Annje «reakta eatnamasse jïh tjaatsan» lij jarngesne, men daelie krïevenasse jïjtje- jïh meatannænnoestimmien bïjre daan dåahkan jïh reaktah fïereguhten almetjasse biejjieöörnegasse bïejesovvin.
Goh våarome vihkeles neebnedh EN:n Konvensjovne sivijle jïh politihkeles reaktaj bïjre jaepeste 1966.
Alta-aamhtese ållesth jarkelimmiem nöörjen saemiepolitihkeste vedti
- Saemiereaktamoenehtse I nammoehtamme sjïdti 1980 jïh sov nænnoestimmine bööti 1984.
- Laake Saemiedigkien jïh jeatjah saemien reaktatsiehkiej bïjre (Saemielaake) nænnoestamme sjïdti 1987.
- Maadthlaaken § 108 jaepien 1988.
- Saemiedigkie tseegkesovvi jïh rïhpesti 1989.
- Nöörje ILO-konvensjovnem 169 aalkoealmetji jïh krirriealmetji bïjre jïjtjeraarehke staatine ratifiseradi 1990.
- Ratifiseradimmie EN:n konvensjovneste sivijle jïh politihkeles reaktaj bïjre, Almetjereaktalaaken tjïrrh jaepeste 1999.
Fylhkenålman råålla
Barkoe
Staate, sov fïerhten jaepien joekedimmieprievien tjïrrh, aktem tjïelke veanhtadimmiem åtna Fylhkenålma edtja:
Voerkesvoetem båatsoen bïjre sjugniedidh goh aalkoealmetjejieleme jïh dan dïedten bïjre byögkeles åejvieladtjh utnieh almetjereaktan njoelkedassi mietie aalkoealmetji jïh unnebelåhkoej bïjre.
Råajvarimmiejgujmie nïerhkedh jïh åeliedimmieh bæjjese fulkedh gaskenasjonaale konvensjovni jïh laaki mietie, mah leah ektiedamme dan raastendåaresth båatsose.
(Fylhkenålman barkoe- jïh ekonomijebïhkedasse, daaroen VØI).
Strategije
«Mijjieh viehkiehtibie eatnemevåaromem saemien jieliemidie gorredidh, jïh mijjen lea hijven maahtoe åarjelsaemien gïelen jïh kultuvren bïjre jïh almetjereaktan bïjre.»
Laavenjassh
Voestesdïenesje båatsoeburride.
Guvvie: Aina Bye
Tjïeltide bïhkedidh båatsoen areaaledaerpiesvoeten bïjre jïh almetjereaktan nænnoestimmiej bïjre.
Maanaj reaktaj bïjre maanagiertesne jïh lïerehtimmesne bïhkedidh jïh reaktide vaaksjodh.
Maahtoelutnjeme maanagïertesne jïh lïerehtimmesne.
Tjïelten råålla
Areaalereereme
«Fylhkentjïelth jïh tjïelth tuhtjieh vihkeles eatnemevåaromem saemien kultuvrese jïh jielemeevtiedæmman vaarjelidh. Soejkesjimmie båatsoen areaalh gorrede seamma tïjjen goh båatsoem krööhkeste jeatjah ïedtji vööste siebriedahkesne.»
Nasjonaale veanhtadimmieh regijonaale jïh tjïelten soejkesjæmman 2019-2023.
Maanagïerte jïh lïerehtimmie
Tjïelten lea dïedte sjïehteladtedh guktie saemien maanah maanagïertine maehtieh sijjen gïelem jïh sijjen kultuvrem gorredidh jïh evtiedidh.
Maanagïerte- jïh skuvle-aajhteren lea dïedte hoksedh maanagïertelaake jïh ööhpehtimmielaaken nænnoestimmieh tjïrrehtamme sjidtieh, gaskem jeatjah reakta saemienlïerehtæmman skuvlesne.
Reeremetjïeltine sjïere reaktah jïh dïedte leah faamosne.
Åålmegereakta
Tjïelte edtja åålmegereaktan nænnoestimmieh seahkaridh fïereguhten saemien årroejasse jïh dåahkan.
Daate faamosne gaajhkine reeremesuerkine; v.g soejkesje jïh areaale, byjjenimmie, gïele, kultuvre, healsoe jïh byjrese jïh goh barkoevedtije.
Båatsoe daelie
Såemies tjïeltine ajve smaave areaalh, mearan jeatjah tjïeltine mahte abpe miehtjiedajve gåatomelaante bovtsese.
Saemien båatsoe Nöörjesne lea juakasovveme govhte geografeles båatsoedajvi sïjse. Göökte daejstie dajvijste leah Trööndelagesne; Noerhte-Trööndelagen båatsoedajve jïh Åarjel-Trööndelagen/Hedmarhken båatsoedajve.
Båatsoedajvh 29 tjïeltine Trööndelagen tjïeltijste.
Unnemesgåatomelaanth lea akten jaepieboelhken gåatomelaante mij sïjten bovtsetaalem gaertjede, jïh lea vihkeles våarome juktie sïjten bijjemes bovtsetaalem vihtiestidh.
Gaajhkide båatsoesïjtide Trööndelagesne daelviegåatome, jïh joekoen seenhte daelviegåatome (njoktje-voerhtje) mij lea unnemesfaktovre bovtsen jaepiegievlesne.
Daelie libie dutnjien våaromem vadteme guktie edtjh buerebelaakan daaletje tïjjem guarkedh.
Jis sïjhth vielie lïeredh båatsoen bïjre Trööndelagesne daan biejjien maahtah daamsvaalhtesem dåeriedidh.
